Brug Contact Lookup til at levere en fremragende kundeoplevelse

Slut med at spilde tid på at søge kundeoplysninger frem, mens du har kunden i røret. Med Contact Lookup ser I alle kundeoplysninger, allerede før I besvarer opkaldet. Contact Lookup er en værdiskabende Telavox-integration, der er sat op til at tale med de fleste CRM-systemer. Lad os se nærmere på, hvordan det kan forbedre kundeoplevelsen hos jer.

Kundeoplevelsen er afgørende for jeres forretning

Kunder, som har positive oplevelser med jer, vil med større sandsynlighed fortsætte med at være kunder. Og med oplevelser mener vi alt fra interaktioner med jeres kundeservice til, hvor nemt det er at navigere på jeres website eller foretage et køb. 

Positive kundeoplevelser kan også føre til mund-til-mund kundehenvisninger og gode anmeldelser på nettet, som igen tiltrækker nye kunder og genererer mere salg. Derfor er det essentielt at prioritere kundeoplevelsen, så I kan få loyale kunder, drive forretningsvækst og skille jer positivt ud fra konkurrenterne.

INFOGRAPHIC Cover image-EN-01

Med Telavox Contact Lookup bliver I bedre til kundesupport

I dag forventer kunder, at I bruger ny teknologi til at give en personaliseret oplevelse. For at være i stand til det, skal jeres kundeserviceteam vide, hvem de taler med og have de nødvendige oplysninger klar, der gør dem i stand til at hjælpe kunden hurtigt. Det er her, Contact Lookup kommer ind i billedet. 

Contact Lookup er en videreudvikling af opkaldsidentifikation. Når en person ringer jer op, søger integrationen automatisk i jeres CRM, så agenten, der besvarer opkaldet, kan få et detaljeret overblik over kundeoplysninger som navn, e-mail, telefonnummer og kundens kontaktperson hos jer. Agenten kan automatisk åbne kundens kontaktkort og se detaljeret information i CRM- eller ticketsystemet, besvare opkaldet og viderestille til den rette kontaktperson. 

Og hvordan er det her relevant for jeres virksomhed? 

4 fordele ved at bruge Contact Lookup til at levere en bedre kundeoplevelse

 

1. Personaliseret og relevant kundeservice

Contact Lookup lader dig straks se relevante kundeoplysninger inklusive tidligere interaktioner, købshistorik og præferencer. Du kan også hente oplysninger som fx kundens account manager eller kontaktperson, så du kan sende opkaldet det rette sted hen. Det betyder, at du kan levere service, der føles personlig - en nøglefaktor for kundetilfredshed og fastholdelse.

 

2. Hurtigere sagsløsning og gladere kunder 

Ved at integrere Contact Lookup i jeres CRM-systemer slipper jeres agenter i kundeservice for at foretage manuelle søgninger. I stedet får de automatisk vist de nødvendige kundeoplysninger, hvilket reducerer responstiden. Det resulterer i hurtigere sagsløsning og forbedret kundetilfredshed, idet I reducerer time-to-resolution og lignende KPI’er.

 

3. Bedre samarbejde på tværs af afdelinger 

Fordi integrationen gør det så nemt at dele kundedata på tværs af afdelinger, bliver samarbejdet mere strømlinet. Salg, kundeservice og marketing teams kan tilgå relevante data i realtid og give kunden en relevant og meningsfuld service, der bliver til en sammenhængende oplevelse.

 

4. Komplet overblik over kunderejser

Contact Lookup kan integreres med forskellige CRM-platforme, helpdesk-systemer og kommunikationsværktøjer, så I kan samle jeres kundedata centralt og få et komplet overblik over, hvordan jeres kunder interagerer med jer.

 

Læs mere: 5 gode grunde til at integrere jeres telefoni med jeres CRM-system

Contact Lookup i samspil med jeres CRM

Contact Lookup kan integreres med en lang række CRM-systemer. Vores Contact Lookup-integration er designet til direkte integration med systemer som HubSpot, Salesforce, Lime og Zendesk. Integrationen trækker information herfra til Telavox, hvor du ser kundeprofilen direkte i interfacet. Vi tilbyder også CTI CRM-integrationer med HubSpot og mange andre CRM-systemer, hvor du i stedet indsætter Telavox’ telefonifunktioner i CRM-systemet og foretager opkald fra denne platform. 

Konklusion

Contact Lookup betyder, at kundeservice-teamet ikke skal bruge tid på at søge efter flere oplysninger, før de kan hjælpe kunden. Det gør jeres support team mere effektivt, og jeres kunder bliver hjulpet hurtigere og mere relevant. Resultatet er gladere kunder og bedre arbejdsdage for jeres agenter.

Tjek alle vores Contact Lookup-integrationer og lad os vide, hvis du har yderligere spørgsmål. Kontakt os direkte på +45 3360 0000  for at høre mere om mulighederne for at integrere Telavox med jeres systemer. Eller send os en besked via vores kontaktformular

Se Telavox i aktion  Kontakt os